Lær os lidt bedre at kende
CK-Mt blev grundlagt i 2016 på Sydals af virksomhedens nuværende direktør, Claus Kjestrup. I 2021 trådte Andreas W. Nielsen ind som fungerende COO og medejer, og i april 2024 styrkede vi vores position på markedet ved at opkøbe konkurrenten Helge Bruhn A/S i Sønderborg.
CK-Mt – der står for Claus Kjestrup Montage teknik – startede i det små på Claus Kjestrups privat-adresse, men voksede hurtigt ud af rammerne. Efter nogle år flyttede virksomheden til de nuværende lokaler på Holtvej 2 i Høruphav. Her er maskinfabrikken siden blevet udvidet ad to omgange, så den i dag råder over en moderne produktionshal med en bred vifte af maskiner til metalbearbejdning.
CK-Mt har opnået stor succes som leverandør til både maskin- og fødevareindustrien. Blandt vores kunder finder du bl.a. Frontmatec, Sotra Maskin Produkter og VBI Group.
Vores arbejdsmiljø
Hos CK-Mt tror vi på, at trivsel og sundhed er grundlaget for vores medarbejderes succes og engagement. Vi værdsætter åbenhed og respekt og arbejder bevidst på at skabe et miljø, hvor alle føler sig anerkendt og motiveret til at yde deres bedste.
Vi har stor tillid til, at vores medarbejdere tager ansvar og leverer høj kvalitet i deres arbejde. Samtidig tager vi hensyn til individuelle behov og eventuelle begrænsninger, så alle kan trives. Det er en naturlig del af vores kultur at skabe en inkluderende og rummelig arbejdsplads, hvor mange forskellige mennesker kan se sig selv som en del af fællesskabet.
Vi er stolte af, at Sønderborg Kommune har anerkendt vores indsats for at være en rummelig arbejdsplads. ‘Sønderborg i Arbejde’ -mærket og anerkendelsen bekræfter ikke blot vores bidrag til lokalsamfundet, men motiverer os også til at fortsætte arbejdet for et mere inkluderende arbejdsmarked.
Vi er en virksomhed i vækst
I 2023, 2024 og 2025 blev CK-Mt anerkendt som en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder og modtog titlen Børsen Gazelle.
Kun 0,9 % af danske virksomheder opfylder kriterierne for denne kåring. For at blive kåret til Gazellevirksomhed skal man som virksomhed i løbet af de seneste fire regnskabsår have haft kontinuerlig, positiv vækst og mindst fordoblet omsætningen.
Vi er stolte af den rejse, vi har været på, og vi ser de tre kåringer som et bevis på vores kvalitetsarbejde og den tillid, vores kunder viser os.
Hvad siger kunderne?
Vi er mere end glade for at have CK-Mt som samarbejdspartner. Det er som om, I er en afdeling i vores eget firma. I er med udvikle og forbedre vores produkter, og I bruger erfaring inden for smedeverdenen til at komme med nye løsninger.
Tom Ziethen Jepsen, Afdelingsleder
VBI Minibus / VBI Group
Det er altid behageligt at tage fat i CK-Mt. Man får aldrig en lukket dør, der er altid muligheder, og det er en kæmpe fordel. Jeg vil anbefale CK-Mt, det er en god samarbejdspartner.
Kaleepan Karunakaran, Interim Procurement Manager
Frontmatec A/S
Jeres evne og vilje til at give hurtige tilbagemeldinger på vores forespørgsler er umådelig vigtig for vores virksomhed, da alle forespørgsler er i en tidlig fase forud for en eventuel ordre og produktion. Vores samarbejde har også været genstand for produktudvikling for vores kundegruppe.
Reidar Skorpen, Manager
Sotra Maskin Produkter AS